Sokratisk økonomi – (29/04/20)

Der tages her udgangspunkt i et speciale afleveret på Copenhagen Business School den 15.05.2017 med titlen Socratic economics and how to avoid a new economic crisis.

Indholdsfortegnelse:
0:00 Velkomst og introduktion af dagens gæst og emne.
9:32 Hvad er specialets essens?
23:49 Hvad er filosofi?
28:03 Den sokratiske metode.
35:14 Metodiske overvejelser.
40:35 Årsagerne til den økonomiske krise i 2007-2008.
54:59 Dialogen med Euthyphron.
1:09:34 Dialogen med Laches.
1:34:25 Xenophons Oikonomikos.
1:55:30 Dialogen med Meno.
2:03:46 Dialogen med Charmides.
2:24:55 Løsningen.
2:45:40 Afslutning.

Medvirkende: Niels Jørgen Lindtner og Anders Kjær.

Relevante links og materiale:
Inside Job official Trailer: https://www.youtube.com/watch?v=FzrBurlJUNk
https://thekansascitian.blogspot.com/2008/09/illegal-immigration-and-subprime.html
https://undocumentedblogger.blogspot.com/2007/08/illegal-immigrants-face-of-subprime.html
https://www.forbes.com/sites/billflax/2012/07/26/affirmative-action-in-bank-lending-policy-promises-economic-disaster/
https://spectator.org/42926_financial-affirmative-action/
http://4racism.org/subprime-crisis.html
https://www.youtube.com/watch?v=6JPraGHh-rM
https://www.moonbattery.com/archives/2008/09/how_affirmative.html
https://www.takimag.com/article/the_diversity_recession2/
https://vdare.com/posts/nyt-to-fight-racism-let-s-blow-up-the-housing-market-again

Download afsnittet her: https://mega.nz/#F!V7R3hCYC!_Nl-dHfWyNU7HI6nAJAgkQ

21 thoughts on “Sokratisk økonomi – (29/04/20)”

  1. 32m. mit bud på hvor stor en andel af den danske befolkning der kender til dialogen ‘Forsvarstalen’.

    0,284%

    1. Min populære begrundelse for hvorfor at man bør have et kendskab til Platons forfatterskab er – og det bliver noget subjektivt her – at hans Sokrates i dialektikkens verden (dvs. samtalekunstens/dialogens/tænkningens) er hvad Messi er i fodboldens verden – og vi har brug for at lære af de bedste!

    2. Nu har jeg hørt jeres afsnit, og har faktisk tidligere forsøgt at læse Platon. Jeg fandt dog at det var lidt for teoretisk og langhåret, og at Aristoteles skrifter om etik var mere praktiske og forståelige. Niels siger bid i det sure æble, men bare et forslag til andre.

      1. Det var bestemt en god idé at beskæftige sig med ham også. Kender ikke så meget til manden, udover hans ry som en af de helt store.

        Ja jeg synes også, at Platon kan være lidt svær at læse og forstå. Men det er da en udfordring, der er værd at tage.

    1. Ja, hvor meget lyst man har til at vove pelsen. Men jeg tror også mod har meget med viden at gøre. Jo mere man ved om noget, jo mere selvsikker er man nok også. For eksempel: jo mere jeg har forberedt mig til eksamen, jo mere mod har jeg, når eksamensdagen oprinder og jeg skal ud af døren!

  2. 1. siden hvornår har parringsdansen haft noget med intellektet at gøre?

    2. er det ikke en selvmodsigelse at forsøge at lære folk at tænke selv?

    3. Alle har mennesker har en agenda -også Rasmus Paludan. Og derfor taler alle ud fra at få bekræftet denne agenda. Der er altså ikke nogen der forholder sig 100% objektivt til sagen.

    4. Jeg er enig med Lindtner når det kommer til hvem der har ansvaret for samfundet. Vi lever i et demokrati og det virker. Politikkerne lyver ikke mere end så mange andre, det er bare ikke alle der er enige med Nordens Grænse. Det er ikke de andre der har snydt. Det er os der ikke har gjort det godt nok.

    5. Danskerne er et dovent folkeslag. Hørt! Danmarks åndelig landskab, er en gold brakmark med lort(gødning) på. Et bondesamfund fyldt med BÅNDERØVE!!!
    Det skal dog dertil siges at, ingen mennesker kan være super-intellektuelle, kreative og originale hele tiden. Vi har nok allesammen brug for en eller anden form for opium at samles om. Måske er X-faktor bare vores religion lige for tiden.

    6. systemet er ikke retfærdigt nej. Livet er ikke retfærdigt.

    Min konklusion på dyder: Man er sin egen værste fjende og må lære at tøjle sig selv.

    1. 1: Hvad tænker du på her? Hvornår taler vi om dette?

      2: Ikke nødvendigvis. Der findes jo metoder til at vurdere om noget eksisterer udenfor en selv som fx empiri, logik og blindede forsøg.

      3: Nej bestemt ikke. Vi har alle en agenda, vi forsøger at promovere. Oftest vil den agenda jo være det, vi mener er bedst for os selv. Men som sagt så findes der metoder til at finde sandheden.

      4: Det er i hvert fald en konstruktiv tanke, jeg kun kan bakke op om.

      Konklusion: Det er jo nærmest definitionen på kristendom! Amen.

  3. Sjovt, jeg gik også på universitet for at forstå kommunisme vs kapitalisme. Jeg læste økonomisk historie om Rusland osv. Ikke engang blev det nævnt at det var jøderne der stod bag kommunismen – hvem mon kan tænkes at stå bag kapitalismen og her især bankvæsenet/aktiehandel og dermed finanskrisen? Hvordan skal man nogen sinde få dem til at opfører sig “dannet”, når de bare tænker på egen stamme?

    1. Jeg tænker, at alt starter med, at vi siger nej. Folk kan kun behandle en dårligt, hvis man accepterer det.

      Man kunne ikke se det på de navne, der blev nævnt som indflydelserige?

    2. Det var falskmøntnerne som,som stod bag kommunismen og deslige. De kunne være jøder eller kristne eller ateister.

  4. Et afsnit som måske kræver at man lytter det igennem en ekstra gang for at prøve få det hele med. Det omhandler jo trods alt et speciale som trækker på filosofiske principper for at undgå fremtidige finanskriser. Og hvor er det rigtigt – hvis de ansvarlige for krisen havde haft blot en snert af disse dyder, kunne krisen have været minimeret eller måske undgået. I Danmark frifandt vi jo alle bankfolkene – senest den tidligere direktør for en kendt nordjysk sparekasse, som på TV (Spekulanterne slår til igen 2 25/11-2013, slettet fra Youtube, jeg har det desværre ikke, men meget seværdigt hvis man interesserer sig for emnet og vil se en flok MEGET ikke-dydige personager blive konfronteret) selv indrømmede at han var ansvarlig.

    Tak til intervieweren for at (sådan ser jeg det i hver fald) have sat sig godt ind i emnet og for at stille relevante spørgsmål til Lindtner. I et større nationalistisk perspektiv ser jeg nok afsnittet som en inspiration til at prøve at blive mere dydige, (jeg vil ikke sige bedre, for som Lindtner pointerer, er det ikke et spørgsmål om godt-ondt i den forstand) hvis vi har ambitioner om at skabe bedre leveforhold for vore egne. Det lyder kedeligt og “helligt” men afsnittet gendriver jo det perspektiv, nærmest uden at nævne det. At lede en stat/stater er jo også økonomipolitik og -lovgivning – hvor sætter vi en stopper for kapitalens grådighed, og hvordan. Og måske vigtigst: Hvorfor.

Skriv et svar til Nordens Grænse Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *