Om Asatro – (02/05/20)

17 thoughts on “Om Asatro – (02/05/20)”

1. Altid en fornøjelse med Nordens grænse, hvor den interviewede taler mest.

   Svar

   1. Tak.

      Svar

2. Jeg anbefaler den her. Også med virkelig flotte tegninger. https://www.bog-ide.dk/produkt/1678074/johan-egerkrans-nordiske-guder?gclsrc=aw.ds&gclsrc=ds

   Svar

   1. Ja den ser flot ud. Man kan endda låne den som lydbog gratis hos ereolen.dk: https://ereolen.dk/ting/object/870970-basis%3A54761392

      Svar

3. Mit største problem ved asetro er, at mange af de parktiserende i miljøet virker utroligt venstreorienterede og liberale. De tager idealer bundet i et fortids tankesæt, og pålægger moderne liberale værdier, såsom feminisme, transeksualitet, universalisme, osv. Asetro miljøer er fyldt med “refugees welcome” og “heathens against racism” lort…stort yikes.

   Svar

   1. Ja det virker meget underligt, idet man jo faktisk tilbeder de samme guder som ens forfædre. Man skulle jo tro, at hvis man føler et behov for dette, så føler man også en vis forbindelse til disse forfædre. Man kunne måske også sige, at disse guder nærmest ER vores forfædre. Eller at de i hvert fald symboliserer dem.

      Det kunne jo være, at mange asatroende bare udtrykker disse postmoderne værdier udadtil for at slippe for alt for meget bøvl med pressen og myndighederne. Det ser man jo faktisk tit, at nichemiljøer gør, for at lov til at være nogenlunde i fred.

      En anden mulighed er, at “systemet” godt et eller andet sted kan forstå ubevidst, at dette miljø er en trussel mod deres magt, og derfor forsøger at inficere det og ændre det til en udgave, som de ikke føler sig truet af. Det er jo fx lidt det samme, som der er sket med kristendom.

      Svar

   2. Du har ret men det er der der kommer to fløje ind i billedet. Dem du taler om der er de universalistiske asatro og dem er der også rigtig mange af men det afspejler jo bare samfundet. Der er jo også langt flere venstre tosser end der er nationale. Den anden fløj er den folkelige/ folkish fløj. Os er der heldigvis også mange af men vi er selvfølgelig udsat fra den sædvanlige hetz fra venstrefløjen.

      Svar

      1. @Sigtyr, har du beskæftiget dig med teorien om at det med “guder” bare var et forsøg på at konkurrere med kristendommen? Altså før kristendommen dyrkede man kun naturen og især solen, men pågrund af kristendommen måtte de gøre det mere sexet med personificering af det.

         Svar

         1. Jeg skal ikke blande mig (jeg gør det alligevel). Men det virker for mig som det totalt omvendte. Altså, at det var kristendommen som skulle gøres mere “sexet” for at overbevise nordboerne om den kristne guds eksistens. Vi ved at mange tidlige kristne forsøgte at gøre Jesus til en kriger karakter, kaldet den hvide kristus, der havde store sammenligner med krigsguden Tyr.

            Svar

            1. Ok, personligt har jeg aldrig haft et behov for at have en menneskeagtig gud med et navn og naturen har altid været “guddommelig” for mig, så derfor har jeg luret lidt på det, men som i begge skriver så er den nok debunket.

         2. Nej det har jeg ikke og jeg vil også afvise det blankt. Der er beretninger nedskrevet om germanernes guder lang tid før kristendommens indtog i Europa. Så nej. Vores guder har naturligvis med tiden ændret udtryk og sågar navne fra egn til egn men at sige at de er en post kristen opfindelse er ren og skær humbug.

            Svar

            1. Ja, det taler i mod det kombineret med de fællestræk der er i mellem de nordiske guder og antikkens.

4. Vel talt Havregryn!

   Svar

5. Spændende indlæg om asatroen, og nogle forskellige nuancer indenfor denne, som ikke så ofte (måske aldrig) belyses. Jeg tænker bl.a. på det faktum at de forskellige hedenske religioner afspejler dele af hvad vi er biologisk, og hvor vi har levet rent geografisk – her mener jeg f.eks. stedet i samtalen hvor der nævnes at asatroen ikke kunne have været opstået hos afrikanere. Det er en tro som den anden vej har præget hvad vi er som danskere, eller måske nærmere nordboer. Vi må aldrig glemme hvad vi er, og hvor vi kommer fra, hvis vi vil have en chance for at spille en rolle i fremtidens verden.

   Svar

   1. De gamle sagn og myter er helt sikkert en vigtig del af vores historie. Ligemeget om man vælger at ophøje dem til religion, eller om man ser dem som fortællinger, der afspejler, hvem vi var, og hvem vi i høj grad stadig er.

      Svar

6. Et spændende indblik i den folkelige (og i langt højere grad baserede) gren af det hedenske trossamfund. Tommel op!

   Svar

   1. Tak.

      Svar